VIGTIGT: Nye momsregler og prisregulering fra januar
Som mange af jer har hørt, træder nye momsregler i kraft fra januar 2026, som rammer alle fitness- og wellness-ydelser i Danmark, også vores sauna-gus og åndedrætstræning.
Det betyder, at vi er nødt til at regulere vores priser for at fastholde den høje standard, vi er så stolte af.
Når prisreguleringen træder i kraft i januar 2026, vil et klip til saunagus koste 275 kr. inkl. moms, og et klippekort med 10 klip vil koste 2.400 kr. inkl. moms. 5 klip 1.300 kr. inkl. moms.
Samtidig indfører vi én samlet enhedspris for både åndedrætstræning og saunagus, så du kan bruge det samme klippekort til begge dele.
Det betyder, at du eksempelvis kan købe ét klippekort og nyde både åndedræt og saunagus, præcis som det passer dig.
Tak fordi I er en del af Innercise, og fordi I er med til at gøre vores vision levende hver eneste dag.