Fordele ved næseånding

Trækker du vejret med munden? Lad straks være med det!

Næsen er vores naturlige vejrtrækningsorgan – munden er til at spise med og til nødstilfælde. Hvis du vil beskytte dig mod en lang række sygdomme, så brug næsen til at trække vejret med. 

Forskning viser nemlig, at det har en bred vifte af vigtige sundhedseffekter at ånde gennem næsen i stedet for gennem munden. Der er et utal af grunde til at du skal bruge næsen til at trække vejret med. Mange af forklaringerne er komplekse og svære at forstå, men her er nogle af de mest indlysende:

Næsen's anatomi er helt anderledes en mundens. Luften bliver ledt gennem en snørklet passage på sin vej ned til lungerne. Bag den synlige næse fylder organet lige så meget som en knytnæve eller en billardkugle. Den luft vi indånder, bliver ført gennem næseborene og videre ind i næsehulen og bihulerne. Her kommer luften i kontakt med slimhinder og fimrehår, der opfanger virus og bakterier og sørger for at flytte dem bagud til næsesvælget. Det aktiverer immunsystemet og der bliver straks dannet antistoffer mod bakterierne. Dette sker slet ikke når du trækker vejret gennem munden.

Inde i næsehulen er der i hver side tre knogler, der er beklædt med slimhinde og rigeligt med fimrehår. Deres form minder om muslingeskaller og de bliver derfor kaldt næsemuslinger. Her bliver luften varmet op til 37 grader inden den når ned i lungerne. Den luft der er blevet varmet op er mindre irriterende for slimhinderne i svælget og i bronkierne, hvilket gør dem mindre modtagelige for infektion. Hvis du indånder kold og tør luft direkte igennem munden, så kan det påvirke slimhinderne.

Når du arbejder med åndedrættet, er der en bog, du ikke kan komme udenom: ”Breath” af James Nestor. James Nestor er en amerikansk videnskabsjournalist, der beskriver, hvordan vores åndedræt har enorm betydning for vores sundhed, hvordan vi gennem tiderne er blevet dårligere og dårligere til at trække vejret, og hvordan det resulterer i en række følgevirkninger, som vi kan rette op på ved at begynde at trække vejret rigtigt igen. 

Og hvad er det rigtige åndedræt så? 

Hvis man skal sige det helt kort, så er det nok en del langsomme og dybere end vi tror og helt sikkert gennem næsen, som jo netop er skabt til det formål. Hvis du trækker vejret ind gennem munden er der fri passage direkte ned i lungerne for støv, allergener, pollen, virus, bakterier, partikler fra luftforurening og så videre. Du udsætter dine lunger for alt, hvad der er i miljøet omkring dig, fordi du ånder uden næsens indbyggede filter. Nestor fortæller meget levende i sin bog, hvordan han selv prøver effekten af at trække vejret udelukkende gennem munden. 

Han lader sig underkaste et forsøg, hvor han får sat silikonepropper op i næsen og forsegler det med kirurgisk tape, så end ikke den svageste luftstrøm kan komme ind den vej. Forsøget pågår i ti dage og hans beskrivelse af, hvordan det påvirker ham mentalt og fysisk, er vanvittig og foruroligende for alle, der trækker vejret gennem munden, og det er ikke så få. 

Cirka 20 procent af nutidens befolkning lider af kronisk tilstopning af næsen, og omkring halvdelen af os bruger hovedsageligt munden til at trække vejret med. 

Hvis du er i tvivl om du trækker vejret gennem næse eller mund, så er det ret simpelt at tjekke det. Du kan jo for eksempel tage tape for munden. Det lyder lidt brutalt og mærkeligt, men det er absolut den mest effektive måde at tjekke det på. 

Jeg benytter mig af noget særligt ”sleeptape” man kan købe, der er lavet til formålet at sove med om natten. Hvis du føler det for klaustrofobisk at sove med om natten, så kan du starte med at sætte det på munden, mens du arbejder bag computeren, ser fjernsyn, eller går en tur. 

Nestors forsøg med næsetilstopningen medførte allerede på de første 24 timer, at han øgede sin snorken med 1.300 procent og sine episoder med søvnapnø med 400 procent. Søvnapnø er en lidelse hvor man kan opleve så lange pauser i sin vejrtrækning mens man sover, at man nærmest får kvælningsanfald. Det medfører elendig søvn og opvågninger og har store negative effekter på ens vågne tid, hvor man har hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer og oplever ekstrem træthed. 

Efter ti dage var hans snorken steget med 4820 procent, han havde haft op mod 25 søvnapnø perioder, hvor hans iltmætning faldt til under 85 procent. I værste fald kan det føre til hjertesvigt, depression og tidlig død. 

Da forsøget sluttede, var hans systoliske blodtryk steget til 142 fra et niveau på 124, og han var kommet ind i en tilstand af hypokapni, hvor hans CO2 niveau var så lavt, at han ikke fik tilstrækkelig ilt til kroppens celler og hjernen. Det medførte svimmelhed, følelsesløshed i fingre og mental forvirring.

Mange tror at snorken er normalt, men det er det ikke, det er et udtryk for, at vores muskulatur i svælget slapper af, og den allerede trange plads får vævet i svælget til at vibrere. Og det er, fordi vi gennem mundånding har en helt anden placering af tungen, der gør at vores muskulatur i svælget bliver slap.

Prøv at trække vejret ind gennem munden og læg mærke til hvor din tunge er placeret. Jeg formoder at du kan mærke at den er placeret i bunden af munden, nede mellem dine tænder i undermunden, så luften kan komme igennem munden og ned til luftrøret. Så prøv at trække vejret ind og ud gennem næsen og registrer din tungeplacering. Her er den helt anderledes ikke? Den ligger nu oppe i ganen og slapper af. Tungen er nemlig i afslappet position oppe i ganen, selvom man tænker med tyngdekraften, at det ville være nede i bunden at den må være afslappet. Når tungen ligger oppe i ganen støttet den også den øvre kæbe og daner grundlaget for at ganen kan vokse og blive bred, så der er plads til vores tænder. 

Stresshormoner i kroppen får os til at trække vejret overfladisk og typisk gennem munden. Det starter tegningen af den perfekte onde cirkel, for overfladisk vejrtrækning gennem munden øger nemlig stresshormonerne i kroppen, der provokerer overfladisk åndedræt - og så kører toget. Man bliver næsten helt forpustet, og det er jo også det der sker ved et angstanfald. Du hyperventilerer gennem munden, hvilket gør dig svimmel og utilpas, så du udskiller stresshormoner og bliver endnu mere bare, hvorefter du snapper efter luften. Til sidst, så besvimer du, fordi den onde spiral ikke kan rotere hurtigere. Du har vasket så meget CO2 ud af kroppen, at du ikke kan optage ilten i hjernen og BANG, så ligger du der.

Derfor er langsom og dyb vejrtrækning gennem næsen et vigtigt værktøj til at dæmpe stress, fordi det hjælper nervesystemet i balance.

• Sænker blodtrykket
• Øger potensen
• Nedsætter stress
• Forbedrer søvnen
• Forbygger snorken
• Forbedrer fokus 
• Skaber energi 
• Øger performance