Section

Slip din angst og stress

4 ugers kursus 4 x 3 timer.
Start 7/2 – 2022

Kurset henvender sig til personer, der kæmper med angst og/eller stress.

Oplever du engang imellem:

  • hjertebanken og svedtendens i sociale sammenhænge 
  • negative tanker om dig selv?
  • angst for ikke at slå til?
  • sårbarhed overfor kritik?
  • tendens til at undgå at tage ordet foran mange mennesker?

På kurset lærer du at:

  • tro mere på dig selv
  • bekymre dig mindre
  • sætte grænser
  • kaste dig ud i nye udfordringer
  • fremstå mere selvsikker

Udbytte af kurset

På dette kursus vil du blive introduceret til ”Powerposes” og hvordan vi kan bekæmpe angstens undgåelsesadfærd ved at ændre vores kropssprog. Ved at tage fat i vores fysiske adfærd og lade tankerne ligge, påvirker vi vores forståelse af os selv og dermed tankerne. Når kurset er færdigt vil du, udover at have reduceret din angst, have styrket din selvopfattede, din fortælling om dig selv, og det kan derfor være på vej mod højere selvværd og tilfredshed. Du vil have oplevet på egen krop, hvordan kropssprog kan påvirke dine følelser positivt. Du har fået værktøjer til at tænke positivt om dig selv, og du vil have en nyfundet oplevelse af eget værd du ikke troede var mulig.

Du vil gennem åndedrætsøvelserne og den anden undervisning have set din angst i øjnene, og lært at håndtere den på en ny måde. Din krop og nervesystem vil være langt bedre rustet til fremtidige stressede situationer og dine færdigheder vil fremstå med større gennemslagskraft. Ikke mindst har du fået trænet dine sanser og lært at lytte til din krop, så du har forbedret din evne til at sige fra og sætte grænser.

Hvis du står i en powerpose i bare 2 minutter, kan du ændre kemien i hjernen, så du føler dig mere oplagt, tør tage flere chancer, bliver mere selvsikker og vigtigst af alt styrker dit eget selvværd. Det er en POWERPOSE. Hvor kropssprogstræning tidligere havde mottoet ”fake it till you make it”, så er mottoet bag powerposes:

”fake it till you become it”

Dit kropssprog dikterer hvordan du har det

Står du tit med strakte arme rettet mod himlen og ansigtet flækket som en træsko i et bredt smil, når du er ked af det? Nej vel? Der er nemlig en sammenhæng mellem vores kropssprog og hvordan vi føler og tænker. Derfor er det logisk at ændre dit kropssprog for at påvirke dine tanker og følelser. Det er dog tit ikke muligt, når du allerede er opslugt af dine følelser. Når angsten rammer er det tit for sent, for så KAN vi ikke andet end kæmpe, flygte eller fryse, og der er det næsten umuligt at sige til sig selv at man bare skal smile eller skyde brystet frem. Derfor træner vi på dette kursus kroppen og nervesystemet i at modstå angsten ved at eksponere den for det ubehagelige gradvist, kontrolleret og trygt. Det er for mange mennesker ubehageligt, at fylde i et rum eller hæve stemmen. I arbejdet med powerposes og kropssprog, så lærer man, at det kan man godt.

Du påvirker dit humør, når du ændrer dit kropssprog

Nogen er bange for højder, andre er bange for edderkopper, men ALLE er bange for ikke at kunne få vejret. Du kan klare dig uden mad i uger, uden vand i dagevis, men uden luft holder du kun få minutter. Hvis man vil eksponere sin dødsangst, så skal man bare holde vejret til man ikke kan mere og så lidt til. Hjernen registrerer at CO2 niveauet i blodet er steget og sender signaler til kroppen om at trække vejret. Det viser sig også at den hurtigste og en af de mest effektive torturmetoder er ”waterboarding”, hvor man holder et vådt klæde hen over mund og næse på ofret, så man kommer til at inhalere vand. Det medfører dødsangst og får hurtigt munden på gled. Hvis man arbejder med sit åndedræt og sin tolerancetærskel overfor CO2, så øger man sin modstandskraft overfor anden stresspåvirkning og sænker sit generelle angstniveau.

Derfor er Innercises’ vejrtrækningsprotokoller overordentligt effektive mod angst og stress.

4 ugers kursus.
Mandag d. 7/2 15-18
Mandag d. 21/2 15-18
Mandag d. 28/2 15-18
Mandag d. 7/3 15-18

Pris: 4.500 kr.

HVAD SKER DER HELT KONKRET

Da vejrtrækningen har en utrolig stor betydning for vores nervesystem vil alle kursusdage indeholde en guidet åndedrætssession. Vi vil også arbejde med kuldetilpasning, fordi det påvirker vores nervesystem og lærer os at kontrollere ubehag, hvilket er effektivt overfor angst. Åndedrætssession og evt. kuldetilpasning vil blive varetaget af en innercise instruktør enten Jacob Bang eller Nikolai Dobson.

Tidligere kursusdeltagere siger:

”Jeg har fået styrke i mig selv, glæde og tro på at min kropsholdning gør en masse for mit selvværd. Kolde bade – jeg elsker det.”

Lone

”Kurset levede i den grad op til mine forventninger, det var sjovt, inspirerende og udfordrende, og jeg fik udvidet mine grænser i en grad, som jeg ikke troede var muligt. Det tændte en gnist i mig, og gav mig lyst til at lære mere”

Anne-Marie

”Vil klart anbefale kurset til andre, fordi det skaber indsigt i sig selv og den adfærd vi alle hver især har”

Henrik

Foto: Lars. E. Andreasen

SPØRGSMÅL OG SVAR